top of page
IMG_9463.jpg

RENOVERINGSPROJEKTER & DIY

Nedenfor finder du et lille udpluk af de renoveringsprojekter vi har udført de seneste par år. Du kan også finde tips og tricks til DIY - god fornøjelse... 

RENOVERING AF
WEGNER CH-29

Hans J. Wegners savbukkestol eller model CH29 - et tidligt sæt på 6 produceret i 1956 og udført i teak & eg. Stolene er blevet komplet renoveret med opfriskning af træ samt nyt 30 mm koldskum og ny lækker anilinlæder på sæderne. 

RENOVERING AF
TEAK SKÆNK

Som det ofte er tilfældet når vi finder et møbel med 60 år på bagen, så har det undervejs i livet fået lidt skrammer. Patina er godt, men grimme skjolder og ridser pynter ikke. Denne smukke lave skænk i teak fik slebet overfladen for vandmærker og ridser og så fik hele skænken en omgang med vores hjemmeblandede møbelolie. Fint, ik'..?

Mere end
300.000
visninger

Et lille tip til at fjerne lyse fugtskjolder på lakerede møbler

Dette lille tip i forhold til at fjerne fugt fanget under gammel lak, er vores absolut mest sete opslag til dato. Mere end 300.000 visninger har denne lille video haft. Se den selv - måske du kan bruge tippet til noget? 

Renovering af Henry Rosengren Hansen spisebord i palisander

Forvandlingen af dette smukke spisebord i palisander designet af Henry Rosengren Hansen er til at tage og føle på… Bordplade renset helt af for gammel lak og en mild slibning, så fugtringe og ridser fjernes. Herefter er bordet lakeret med en semiblank lak, så det er modstandsdygtigt mod hverdagsbrug. Det er dog vigtigt man går nænsomt til værks da bordpladen - som det oftest er tilfældet med disse gamle borde - er finéret. Man har altså kun ganske få millimeter at gøre godt med

Tænk engang hvis møbler kunne fortælle historier...

“Glade familiefødselsdage. Dybe samtaler. Højlydte grin. Bløde numser”… Tænk engang hvad en stol fra 1956 har oplevet, og tænk hvis den kunne fortælle en historie! Har du tid, så brug lige tre minutter på at høre hvad Hr. genbrugbare har at sige om det vi render og laver ❤️ ______________________________________

Om ikke magi så i hvert fald kemi...

Vi benytter os af mange forskellige metoder når vi renoverer møbler. Når det ikke er mekanisk, så kan det en sjælden gang - som her - fx være ved brug af såkaldt ‘paint stripper’. Om ikke magi så i hvert fald kemi...

Renovering af 4 tyske swivel chairs fra 70'erne

Er det ikke bare et cool sæt? Disse fire vesttyske swivel chairs fra 1970’erne kan, som navnet antyder, rotere om sin egen akse. De er blevet ompolstret i den lækreste brune uldbouclé, og stellet i krom er blevet poleret op igen. Virkelig smukke og så sidder man aldeles fremragende.

bottom of page